Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 26.9.2017 09:12:59

L÷g nr. 94/1996 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?log=94.1996.0)
Ξ Valmynd

L÷g
nr. 94/1996, um sta­grei­slu skatts ß fjßrmagnstekjur.*1)

*1)Sbr. l÷g nr. 133/1996, 82/1998, 90/1998, 84/2000, 133/2002, 129/2004, 134/2005, 174/2006, 76/2007, 38/2008, 88/2008, 70/2009, 128/2009, 136/2009, 164/2010, 165/2010, 24/2011, 82/2011, 126/2011145/2012, 33/201547/2015, 124/2015 og 112/2016.

UpphafsßkvŠ­i.
1. gr.

(1) Innheimta skal Ý sta­grei­slu [20%]2) 4) tekjuskatt til rÝkissjˇ­s af v÷xtum og ar­i eins og nßnar er kve­i­ ß um Ý l÷gum ■essum. Sta­grei­sla samkvŠmt ■essum l÷gum er brß­abirg­agrei­sla tekjuskatts nema anna­ sÚ teki­ fram.

(2) Hjß l÷ga­ilum, sbr. 2. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt]1), og hjß einstaklingum vegna fjßrmagnstekna er myndast Ý atvinnurekstri ■eirra e­a sjßlfstŠ­ri starfsemi skal rÚttilega ßkv÷r­u­ og innborgu­ sta­grei­sla ß fjßrmagnstekjur vera brß­abirg­agrei­sla upp Ý vŠntanlegan ßlag­an tekjuskatt e­a ÷nnur opinber gj÷ld sem l÷g­ ver­a ß slÝka rekstrara­ila.

(3) Gera skal grein fyrir vaxtatekjum og ar­i ßsamt ÷­rum fjßrmagnstekjum, svo og afdreginni sta­grei­slu ß skattframtali e­a eftir atvikum greinarger­um, a­ tekjußri li­nu. [RÝkisskattstjˇri]3) skal annast ßlagningu og fylgjast me­ a­ sta­grei­slu hafi veri­ skila­.

1)Sbr. 115. gr. laga nr. 129/2004. 2)Sbr. 31. gr. laga nr. 128/2009. 3)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009. 4)Sbr. 7. gr. laga nr. 164/2010

Skattskyldir a­ilar.
2. gr.

(1) Skyldir til a­ grei­a skatt skv. 1. gr. og sŠta innheimtu Ý sta­grei­slu hans eru allir ■eir sem fß vaxtatekjur og ar­stekjur, sbr. ■ˇ 3. mgr.

(2) Grei­sluskylda samkvŠmt ■essari grein tekur til ■eirra l÷ga­ila sem undan■egnir eru skattskyldu [skv. 1., 2., 4., 5., [6.]9), [7. og 8. t÷lul.]10)]7) 4. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]5) RÚttilega ßkv÷r­u­ og innborgu­ sta­grei­sla ■essara a­ila er fullna­argrei­sla ßn ■ess a­ fram ■urfi a­ fara frekari ßkv÷r­un e­a ßlagning tekjuskatts ß vexti e­a ar­ hjß ■eim. ١ skulu ■eir a­ilar, sem ■essi mßlsgrein tekur til og sjßlfir annast um innheimtu vaxta Ý eigin lßnaumsřslu e­a fß vaxtatekjur sem ekki er dregin af sta­grei­sla, t.d. aff÷ll e­a gengishagna­ur, skila greinarger­ um ■Šr vaxtatekjur til skattyfirvalda og standa skil ß [20%]7) 8) tekjuskatti af slÝkum v÷xtum a­ tekjußri loknu [sbr. 7. gr.]4) Ůeir a­ilar, sem ■essi mßlsgrein tekur til og hafa a­rar fjßrmagnstekjur en vexti og ar­, skulu s÷mulei­is standa skil ß [20%]7) 8)  tekjuskatti af slÝkum tekjum a­ tekjußri loknu sbr. [7. gr.]4) Skal rÝkisskattstjˇri setja nßnari reglur um skilagreinar og skil Ý ■essu sambandi.

(3) Undan■egnir skyldu skv. 1. mgr. eru: [---]3), erlend rÝki og al■jˇ­astofnanir, Lßnasjˇ­ur Ýslenskra nßmsmanna, Bygg­astofnun, Byggingarsjˇ­ur rÝkisins, Byggingarsjˇ­ur verkamanna, [═b˙­arlßnasjˇ­ur]9), FramkvŠmdasjˇ­ur fatla­ra, FramkvŠmdasjˇ­ur aldra­ra, Framlei­nisjˇ­ur landb˙na­arins, [Nřsk÷punarsjˇ­ur atvinnulÝfsins, FiskirŠktarsjˇ­ur]9), Lßnasjˇ­ur sveitarfÚlaga*1) og Lßnasjˇ­ur Vestur-Nor­urlanda, Se­labanki ═slands, [sjˇ­ir sem starfa samkvŠmt l÷gum um ver­brÚfasjˇ­i, fjßrfestingarsjˇ­i og fagfjßrfestasjˇ­i, nr. 128/2011]1) 11), lßnastofnanir sem skattskyldar eru samkvŠmt l÷gum nr. 65/1982, me­ sÝ­ari breytingum, [ver­brÚfafyrirtŠki, sbr. 5. t÷lul. 1. mgr. 4. gr. laga um fjßrmßlafyrirtŠki, nr. 161/2002, ver­brÚfami­st÷­var, sbr. l÷g um rafrŠna eignarskrßningu ver­brÚfa, nr. 131/1997]11), [lÝftryggingafÚl÷g, sbr. 23. gr. laga nr. 60/1994, og lÝfeyrissjˇ­ir, sbr. l÷g um skyldutryggingu lÝfeyrisrÚttinda og starfsemi lÝfeyrissjˇ­a]2), [og starfstengdir eftirlaunasjˇ­ir, sbr. l÷g um starfstengda eftirlaunasjˇ­i].6)

1)Sbr. 1. gr. laga nr. 133/1996.   2)Sbr. 1. gr. laga nr. 90/1998.   3)Sbr. 7. gr. laga nr. 84/2000.   4)Sbr. 1. gr. laga nr. 133/2002.   5)Sbr. 116. gr. laga nr. 129/2004.   6)Sbr. 8. gr. laga nr. 76/2007. 7)Sbr. 32. gr. laga nr.  128/20098)Sbr. 8. gr. laga nr. 164/2010. 9)Sbr. 23. gr. laga nr. 165/2010. 10)Sbr. 12. gr. laga nr. 33/2015. 11)Sbr. 18. gr. laga nr. 124/2015. *1)Sbr. n˙ Lßnasjˇ­ur sveitarfÚlaga ohf., sbr. 5. gr. laga nr. 150/2006.

Skilaskylda.
3. gr.

(1) Skylda til a­ draga sta­grei­slu af vaxtatekjum og aff÷llum og skila Ý rÝkissjˇ­ hvÝlir ß innlendum innlßnsstofnunum, ver­brÚfafyrirtŠkjum, ver­brÚfami­lurum, eignarleigufyrirtŠkjum og ÷­rum fjßrmßlastofnunum, l÷gm÷nnum, l÷ggiltum endursko­endum og ÷­rum fjßrv÷rslua­ilum, tryggingafÚl÷gum, svo og sÚrhverjum ÷­rum a­ilum sem hafa atvinnu af fjßrv÷rslu, millig÷ngu e­a innheimtu Ý ver­brÚfavi­skiptum e­a annast innheimtu fyrir a­ra. [Sama gildir um a­ila skv. 1. og 2. t÷lul. 4. gr. laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]1) 3)

(2) Skylda til a­ draga sta­grei­slu af ar­i og skila Ý rÝkissjˇ­ hvÝlir ß l÷ga­ilum, sbr. 1. t÷lul. 1. mgr. 2. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]2)

1)Sbr. 2. gr. laga nr. 133/2002.   2)Sbr. 117. gr. laga nr. 129/2004. 3)Sbr. 33. gr. laga nr. 128/2009.

Skattstofn.
4. gr.

(1) Vaxtatekjur til sta­grei­slu samkvŠmt l÷gum ■essum teljast vextir og aff÷ll, sbr. 8. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt]2), svo sem:

  1. Vextir af innstŠ­um Ý innlendum b÷nkum, sparisjˇ­um og innlßnsdeildum samvinnufÚlaga, ß pˇstgÝrˇreikningum og orlofsfjßrreikningum, svo og vextir af ver­brÚfum sem hli­stŠ­ar reglur gilda um samkvŠmt sÚrl÷gum. Til vaxta teljast enn fremur ver­bŠtur ß h÷fu­stˇl og vexti, ver­bŠtur ß inneignir og kr÷fur sem bera ekki vexti og happdrŠttisvinningar sem greiddir eru Ý sta­ vaxta. [Til vaxta telst enn fremur innleystur gengishagna­ur ß sta­grei­slußri skv. 4. t÷lul. 2. mgr. 8. gr. laga nr. 90/2003. Sama ß vi­ um innleystan gengishagna­ sem fellur til frß einu grei­slutÝmabili til annars innan sta­grei­slußrsins.]4)5)

  2. Vextir af stofnsjˇ­seign Ý gagnkvŠmum vßtrygginga- og ßbyrg­arfÚl÷gum, kaupfÚl÷gum og ÷­rum samvinnufÚl÷gum, sbr. 2. t÷lul. 1. mgr. 2. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]2)

  3. Vextir hjß innlendum a­ilum af sÚrhverjum ÷­rum innstŠ­um og inneignum en um getur Ý 1. og 2. t÷lul., ■ar me­ taldir vextir af vÝxlum, ver­brÚfum og ÷llum ÷­rum kr÷fum sem bera vexti. Me­ v÷xtum teljast einnig ver­bŠtur og happdrŠttisvinningar ß sama hßtt og um getur Ý 1. t÷lul.

  4. Hvers kyns tekjur af hlutdeildarskÝrteinum.

  5. Hvers kyns tekjur af lÝfeyristryggingum, s÷fnunartryggingum, einstaklinga hjß tryggingafÚl÷gum.

  6. Hvers kyns a­rar tekjur af peningalegum eignum sem telja mß til vaxta af ■eim, sbr. ■ˇ 2. mgr.

(2) [Ekki skal telja gengishagna­ skv. 5. t÷lul. 1. mgr. 8. gr. laga nr. 90/2003 til stofns til sta­grei­slu.]4)5) Um skattgrei­slu af slÝkum tekjum fer eftir [l÷gum nr. 90/2003, um tekjuskatt]2), og skal skatturinn ßkvar­a­ur vi­ ßlagningu opinberra gjalda nŠsta ßr ß eftir tekjußri ßsamt ßlagi ß skattfjßrhŠ­ina samkvŠmt ■eim l÷gum.

(3) [Stofn til sta­grei­slu sem ar­ur samkvŠmt l÷gum ■essum teljast tekjur, sbr. 4. og 5. t÷lul. C-li­ar 7. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt]2), ■.e. fjßrhŠ­ s˙ er fÚl÷g skv. 1. og 2. t÷lul. 1. mgr. 2. gr. [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt]2) grei­a e­a ˙thluta [a­ undanteknum ar­i sem ˙thluta­ er ß milli a­ila sem samskatta­ir eru skv. 55. gr. laga nr. 90/2003, um tekjuskatt, me­ sÝ­ari breytingum.]3)]1)

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 133/2002.   2)Sbr. 118. gr. laga nr. 129/2004.   3)Sbr. 9. gr. laga nr. 174/2006. 4)Sbr. 34. gr. laga nr. 128/2009. 5)Sbr. 24. gr. laga nr. 165/2010.

Afdrßttur sta­grei­slu.
5. gr.

(1) Afdrßttur sta­grei­slu af v÷xtum skal fara fram eins og nßnar er kve­i­ ß um Ý ■essari mßlsgrein:

  1. [Sta­grei­sla af v÷xtum skv. 1.-3. t÷lul. 1. mgr. 4. gr. skal fara fram ■egar vextir eru greiddir ˙t e­a fŠr­ir eiganda til eignar ß reikningi, sbr. 1. og 2. t÷lul. 1. mgr. 4. gr.]1) Me­ grei­slu er ßtt vi­ grei­slu Ý hva­a formi sem er, hvort heldur grei­slu Ý peningum, kr÷fum e­a ÷­ru ■vÝ sem hefur peningalegt ver­gildi og lßti­ er af hendi Ý sta­ peninga.

  2. [Vi­ innlausn e­a s÷lu skal gera skil ß grei­slu skatts af gengishŠkkun hlutdeildarskÝrteina [ˇhß­ undirliggjandi ver­mŠtum]3).]1)

  3. A­ili, sem tekur a­ sÚr lÝfeyristryggingar, s÷fnunartryggingar, skal gera skil ß grei­slu skatts af tekjum af ■eim [■egar ■Šr koma til grei­slu.]1) [---]1)

  4. Sta­grei­sla af tekjum skv. 6. t÷lul. 1. mgr. 4. gr. skal fara fram ■egar ■Šr eru fŠr­ar rÚtthafa til tekna og lausar honum til rß­st÷funar e­a ■egar ■Šr eru greiddar ˙t.

  5. [---]2)

  6. SÚ kr÷fu skuldbreytt ■annig a­ ßf÷llnum v÷xtum sÚ bŠtt vi­ h÷fu­stˇl skal sta­grei­sla dregin af ■eim v÷xtum sem voru ßfallnir ■egar skuldbreytingin er ger­.

(2) Ef einungis er borga­ur hluti af ßskilinni afborgun kr÷fu skal vi­ ■a­ mi­a­ a­ vextir sÚu fyrst greiddir. [---]1)

(3) Afdrßttur sta­grei­slu af aff÷llum skal fara fram vi­ hverja afborgun af kr÷fu ■eirri sem aff÷llin reiknast af. ┴kvŠ­i ■essarar mßlsgreinar taka ■ˇ ekki til affalla ■egar krafa er innheimt hjß ÷­rum en skilaskyldum a­ilum, sbr. 3. gr.

(4) [Afdrßttur sta­grei­slu af ar­i skal fara fram ■egar hlutafÚlag grei­ir ar­inn e­a eigi sÝ­ar en Ý lok ■ess ßrs ■egar ßkv÷r­un um ˙thlutun er tekin.]4) Me­ grei­slu er ßtt vi­ grei­slu Ý hva­a formi sem er, hvort heldur Ý peningum, kr÷fu e­a ÷­ru ■vÝ sem hefur peningalegt ver­gildi og lßti­ er af hendi Ý sta­ peninga.

(5) [Ůegar ver­brÚf er selt, e­a afhent sem grei­sla, skal skrß ß ■a­ nafn seljanda, kennit÷lu hans og dagsetningu s÷lu ßsamt s÷luver­i (kaupver­i). Ůegar skilaskyldur a­ili skv. 3. gr. selur e­a hefur millig÷ngu Ý vi­skiptum me­ ver­brÚf og annast innheimtu ■eirra er skrßningarskyldu fullnŠgt me­ ■vÝ a­ dagsetning og s÷luver­ (kaupver­) er skrß­ me­ tryggilegum hŠtti Ý t÷lvu. Ůegar slÝk ver­brÚf fara ˙r v÷rslu skilaskylds a­ila, ß­ur en ■au eru a­ fullu greidd, skal hann skrß s÷luver­ (kaupver­) ßsamt upphaflegri dagsetningu vi­skiptanna ß brÚfin.]1)

1)Sbr. 2. gr. laga nr. 133/1996. 2)Sbr. 2. gr. laga nr. 90/1998. 3)Sbr. 35. gr. laga nr. 128/2009. 4)Sbr. 25. gr. laga nr. 165/2010.

Upplřsingar til rÚtthafa.
6. gr.

Skilaskyldur a­ili skv. 3. gr. skal ßvallt geta um sta­grei­slu skatts ß kvittun til rÚtthafa vaxta og ar­s skv. 4. gr. A­ tekjußri li­nu og eigi sÝ­ar en 1. febr˙ar ßr hvert skulu skilaskyldir a­ilar, sbr. 1. mgr. 3. gr., lßta ■eim sem skattur var dreginn af samkvŠmt l÷gum ■essum Ý tÚ heildaryfirlit ■ar sem fram komi h÷fu­stˇll inneignar e­a kr÷fu Ý ßrslok, vextir ßrsins og afdregin sta­grei­sla ß ■ß vexti. [Ef tilgreint er ß kvittun til rÚtthafa vaxtanna a­ um sÚ a­ rŠ­a upplřsingar sem fŠra beri ß skattframtal og heildarfjßrhŠ­ skattskyldra vaxta er undir 10.000 kr. ■arf ■ˇ ekki a­ lßta yfirlit ■etta Ý tÚ a­ tekjußri li­nu, nema rÚtthafi ˇski sÚrstaklega eftir ■vÝ.]1) L÷ga­ilar, sbr. 2. mgr. 3. gr., skulu eigi sÝ­ar en 1. febr˙ar ßr hvert gefa ˙t hlutafjßrmi­a ■ar sem fram komi m.a. sta­grei­sla nŠstli­ins ßrs.

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 90/1998.

Grei­slutÝmabil og gjalddagar.
7. gr.

     [Grei­slutÝmabil skatts samkvŠmt l÷gum ■essum skal vera ■rÝr mßnu­ir, ■.e. jan˙ar-mars, aprÝl-j˙nÝ, j˙lÝ-september og oktˇber-desember. Gjalddagar eru 20. aprÝl, 20. j˙lÝ, 20. oktˇber og 20. jan˙ar og er eindagi 15 d÷gum sÝ­ar.]1)

1)Sbr. 5. gr. laga nr. 70/2009.

Innheimta.
8. gr.

(1) Skilaskyldur a­ili skv. 3. gr. skal ˇtilkvaddur grei­a ß gjalddaga skv. 7. gr. skatt samkvŠmt l÷gum ■essum.

(2) Grei­slur skv. 1. mgr. skal inna af hendi til innheimtumanna rÝkissjˇ­s Ý ■vÝ umdŠmi sem skilaskyldur a­ili ß l÷gheimili Ý.

Skilagreinar.
9. gr.

(1) Me­ grei­slum skal fylgja [sundurli­u­]5) skilagrein ß ■ar til ger­u ey­ubla­i e­a Ý ÷­ru ■vÝ formi sem rÝkisskattstjˇri ßkve­ur. A­ilar skv. 3. gr. skulu skila skilagrein enda ■ˇtt enginn skattstofn sÚ fyrir hendi ß tekjußrinu. Ůeir geta ■ˇ sˇtt um undan■ßgu frß ■essari skyldu til rÝkisskattstjˇra, enda hafi ■eir ■ß ekki innheimtu ß e­a millig÷ngu me­ peningalegar eignir e­a grei­i ˙t ar­.

(2) [RÝkiskattstjˇri]3) skal yfirfara skilagreinar og gera ß ■eim lei­rÚttingar ef ■÷rf krefur.

(3) Ef a­ili framvÝsar ekki fullnŠgjandi skilagrein innan tilskilinna tÝmamarka skal [rÝkisskattstjˇri]3) ߊtla skilaskylda fjßrhŠ­ hans.

(4) [RÝkiskattstjˇri]3) skal tilkynna a­ila um ߊtlun e­a lei­rÚttingu skv. 2. og 3. mgr.

(5) [[---] 2)]4)

(6) Ůeir a­ilar, sem sta­grei­sla er ekki dregin af, skulu gera grein fyrir vaxtatekjum og grei­a tekjuskatt af ■eim a­ tekjußri li­nu Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i X. kafla [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]1)

1)Sbr. 119. gr. laga nr. 129/2004.   2)Sbr. 6. gr. laga nr. 38/2008. 3)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009. 4)Sbr. 85. gr. laga nr. 136/2009. 5)Sbr. 5. gr. laga nr. 145/2012.

Bˇkhald.
10. gr.

(1) Skilaskyldur a­ili skv. 3. gr. skal haga bˇkhaldi sÝnu ■annig a­ skattyfirv÷ld geti me­ au­veldum hŠtti sta­reynt skil hans.

(2) [Rß­herra]1) hefur heimild til a­ setja reglur um sÚrstakt bˇkhald skilaskyldra a­ila.

1)Sbr. 226. gr. laga nr. 126/2011.

Skrß um skilaskylda a­ila.
11. gr.

(1) RÝkisskattstjˇri skal halda sÚrstaka skrß um skilaskylda a­ila samkvŠmt l÷gum ■essum.

(2) A­ili skv. 3. gr. skal innan ßtta daga frß ■vÝ a­ hann tekur til starfa tilkynna rÝkisskattstjˇra um starfsemi sÝna sem ■ß fŠrir vi­komandi Ý skrßna. Ef a­ili hŠttir starfsemi skal hann innan ßtta daga senda tilkynningu ■ar a­ l˙tandi til rÝkisskattstjˇra sem tekur vi­komandi ˙t af skrßnni. [A­ili, sem fellur undir 1. mgr. 3. gr., getur sˇtt til rÝkisskattstjˇra um a­ ver­a ekki fŠr­ur ß skrß um skilaskylda a­ila, enda hafi hann a­ ˇverulegu leyti me­ h÷ndum innheimtu ß e­a millig÷ngu me­ peningalegar eignir einstaklinga. A­ilar, sem fß slÝka undan■ßgu, skulu ßrlega gefa skattyfirv÷ldum upplřsingar um ■Šr fjßrmagnstekjur einstaklinga sem ■eir hafa innheimt, ß ■vÝ formi sem rÝkisskattstjˇri ßkve­ur.]1)

(3) VanrŠki a­ili tilkynningarskyldu sÝna skv. 2. mgr. skal rÝkisskattstjˇri ˙rskur­a hann sem skilaskyldan a­ila og tilkynna honum um ■a­.

(4) Tilkynningar samkvŠmt ■essari grein skulu vera ß ■ar til ger­u ey­ubla­i sem rÝkisskattstjˇri lŠtur gera. RÝkisskattstjˇri ßkve­ur hva­a upplřsingar skuli gefa ß ■essu ey­ubla­i.

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 133/1996.

┴byrg­.
12. gr.

(1) Skilaskyldir a­ilar skv. 3. gr. og skattskyldir a­ilar skv. 2. gr. bera ˇskipta ßbyrg­ ß ■eim skatti sem dreginn er af fjßrmagnstekjum samkvŠmt l÷gum ■essum. Skattskyldur a­ili ber ■ˇ ekki ßbyrg­ ß ■eim skatti sem hann sannar a­ skilaskyldur a­ili hafi dregi­ af fjßrmagnstekjum hans.

(2) A­ili, sem er skilaskyldur vegna millig÷ngu um vi­skipti, er ekki ßbyrgur fyrir grei­slu skatts af fjßrmagnstekjum umfram ■ß fjßrhŠ­ sem hann raunverulega fÚkk Ý hendur.

KŠrur.
13. gr.

(1) RÝsi ßgreiningur um sta­grei­slu samkvŠmt l÷gum ■essum milli skilaskylds og skattskylds a­ila getur skattskyldur e­a eftir atvikum skilaskyldur a­ili kŠrt sta­grei­sluna til [rÝkisskattstjˇra]1) innan 30 daga frß ■vÝ a­ sta­grei­sla ßtti sÚr sta­.

(2) [RÝkiskattstjˇri]1) getur krafist af a­ilum allra ■eirra upplřsinga sem hann telur ■÷rf ß til a­ fjalla efnislega um mßli­ og kve­a upp ˙rskur­ um ■a­. [RÝkiskattstjˇri]1) getur jafnframt krafi­ ■ri­ja mann um upplřsingar hÚr a­ l˙tandi ef [rÝkiskattstjˇri]1) telur ■÷rf ß til a­ upplřsa mßlsatvik.

(3) ┌rskur­ e­a ßkv÷r­un [rÝkiskattstjˇra]1) mß kŠra til yfirskattanefndar innan 30 daga frß og me­ nŠsta degi eftir pˇstlagningu tilkynningar e­a ˙rskur­ar [rÝkiskattstjˇra.]1)

1)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009.

RÝkisskattstjˇri og skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins.
14. gr.

(1) RÝkisskattstjˇri getur af sjßlfsdß­um kanna­ ÷ll atri­i er var­a skilaskyldu e­a sta­grei­slu samkvŠmt l÷gum ■essum, [---]1) svo og kanna­ sÚrhver ÷nnur atri­i er var­a framkvŠmd laga ■essara. Getur hann Ý ■vÝ skyni krafist allra upplřsinga og gagna sem hann telur ■÷rf ß a­ fß frß [---]1) innheimtum÷nnum rÝkissjˇ­s, gjaldheimtum, b÷nkum, sparisjˇ­um, fjßrmßlastofnunum e­a ÷­rum a­ilum um vi­komandi vi­skipti.

(2) S÷mu heimildir hefur skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins var­andi rannsˇknir ß grei­slu- og skattskilum samkvŠmt l÷gum ■essum.

1)Sbr. 86. gr. laga nr. 136/2009.

Upplřsingaskylda, heimildir til skatteftirlits og skattrannsˇkna.
15. gr.

(1) Íllum a­ilum, bŠ­i framtalsskyldum og ÷­rum, er skylt a­ lßta skattyfirv÷ldum Ý tÚ, ˇkeypis og Ý ■vÝ formi sem ˇska­ er, allar nau­synlegar upplřsingar og g÷gn er ■au bei­ast og unnt er a­ lßta ■eim Ý tÚ. Skiptir ekki mßli Ý ■vÝ sambandi hvort upplřsingarnar var­a ■ann a­ila sem bei­ninni er beint til e­a ■au skipti annarra a­ila vi­ hann er hann getur veitt upplřsingar um og var­a grei­slu- og skilaskyldu ■eirra a­ila. Me­ skattyfirv÷ldum Ý ■essari grein er ßtt vi­ [rÝkisskattstjˇra og skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins.]2)

(2) Vegna skatteftirlits samkvŠmt l÷gum ■essum [er rÝkisskattstjˇra heimilt a­ krefjast]2) ■ess a­ framtals- og skilaskyldir a­ilar leggi fram til k÷nnunar bˇkhald sitt og bˇkhaldsg÷gn, svo og ÷nnur g÷gn er var­a reksturinn, ■ar me­ talin brÚf og samninga. Enn fremur [hefur rÝkisskattstjˇri]2) a­gang a­ framangreindum g÷gnum og a­gang a­ starfsst÷­vum framtalsskyldra a­ila og heimild til a­ taka skřrslur af hverjum ■eim sem Štla mß a­ geti gefi­ upplřsingar er mßli skipta. S÷mu heimildir hefur skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins vegna rannsˇkna skv. 16. gr. [Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins getur Ý ■ßgu rannsˇknar mßls leita­ ˙rskur­ar hÚra­sdˇms um leit og haldlagningu gagna ß heimilum og ÷­rum st÷­um sem 2. mßlsl. tekur ekki til.]3)

(3) Skattyfirv÷ld hafa enn fremur heimildir ■Šr, er um getur Ý 2. mgr., gagnvart ■eim a­ilum sem ekki eru framtalsskyldir.

(4) N˙ ver­ur ßgreiningur um skyldu a­ila samkvŠmt ■essari grein og getur rÝkisskattstjˇri e­a skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins ■ß leita­ um hann ˙rskur­ar hÚra­sdˇms. Gegni einhver ekki upplřsingaskyldu sinni mß vÝsa mßli til [rannsˇknar l÷greglu]1).

1)Sbr. 234. gr. laga nr. 88/2008. 2)Sbr. 87. gr. laga nr. 136/2009. 3)Sbr. 26. gr. laga nr. 165/2010.

Skatteftirlit, skattrannsˇknir.
16. gr.

(1) [RÝkiskattstjˇri annast skatteftirlit].3) Telji [rÝkiskattstjˇri]2) a­ skattsvik, e­a ÷nnur refsiver­ brot ß l÷gum ■essum, hafi veri­ framin skal hann tilkynna ■a­ skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins sem tekur ßkv÷r­un um framhald mßls. [---]3)

(2) Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins getur hafi­ rannsˇkn ß hverju ■vÝ atri­i er var­ar grei­slu- og skilaskyldu samkvŠmt l÷gum ■essum. Hann skal annast rannsˇknir Ý mßlum sem [rÝkisskattstjˇri vÝsar til hans skv. 1. mgr. svo og 6. mgr. 96. gr.]3) [laga nr. 90/2003, um tekjuskatt.]1)

(3) Ůegar a­ger­ir skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins gefa tilefni til breytinga ß grei­slu- og skilaskyldu samkvŠmt l÷gum ■essum skal rÝkisskattstjˇri annast framkvŠmd hennar. [[---]1)]3)

1)Sbr. 120. gr. laga nr. 129/2004. 2)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009. 3)Sbr. 88. gr. laga nr. 136/2009.

┴lag og drßttarvextir.
17. gr.

(1) SÚu grei­slur samkvŠmt l÷gum ■essum eigi inntar af hendi ß tilskildum tÝma skal [rÝkisskattstjˇri]2) gera skilaskyldum a­ila a­ sŠta ßlagi til vi­bˇtar ■eim skatti sem honum bar a­ standa skil ß. Sama gildir ef skilagrein hefur ekki veri­ skila­ e­a henni veri­ ßbˇtavant og skattur ■vÝ veri­ ߊtla­ur, sbr. 3. mgr. 9. gr., nema skilaskyldur a­ili hafi greitt fyrir eindaga fjßrhŠ­ er til ߊtlunarinnar svarar.

(2) ┴lag ß vanskilafÚ skv. 1. mgr. skal vera sem hÚr segir:

  1. Einn hundra­shluti af fjßrhŠ­ vanskilafjßr fyrir hvern dag eftir eindaga, ■ˇ ekki hŠrra en tÝu hundra­shlutar.

  2. [┴lag til vi­bˇtar af upphŠ­ vanskilafjßr reikna­ frß og me­ gjalddaga, hafi ekki veri­ greitt ß 1. degi nŠsta mßna­ar eftir eindaga. Skal ßlag ■etta vera hi­ sama og drßttarvextir sem Se­labanki ═slands ßkve­ur og birtir, sbr. 6. gr. laga nr. 38/2001, um vexti og ver­tryggingu.]1)

(3) Vi­ ˙treikning ß ßlagi ß ßŠtla­a grei­sluskylda fjßrhŠ­ telst eindagi vera sß sami og eindagi grei­slu ■ess ßrs sem ߊtla­ er fyrir. Sama gildir um ßlag ß allar vangoldnar grei­slur fyrri ßra.

(4) Sendi skilaskyldur a­ili fullnŠgjandi skilagrein innan 15 daga frß og me­ dagsetningu tilkynningar [rÝkisskattstjˇra]2) skv. 2. mgr. 9. gr. skal hann grei­a fjßrhŠ­ skilafjßr samkvŠmt skilagreinum ßsamt ßlagi, sbr. 2. mgr. [RÝkiskattstjˇri]2) mß breyta fyrri ߊtlun eftir lok ■essara tÝmamarka ef sÚrstakar ßstŠ­ur eru fyrir hendi. Ef bˇkhaldi er ekki haga­ Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i 10. gr. mß ßŠtla skilaskyldum a­ila skilaskylda fjßrhŠ­.

(5) Komi Ý ljˇs a­ skilaskyldum a­ila, sem grei­a ßtti skilafÚ, hafi ekki veri­ ߊtlu­ skilaskyld fjßrhŠ­ e­a ߊtlun veri­ lŠgri en ■a­ skilafÚ sem honum bar a­ grei­a skal hann grei­a hi­ skilaskylda skilafÚ auk ßlags skv. 2. mgr.

(6) Fella mß ni­ur ßlag skv. 2. mgr. ef skilaskyldur a­ili fŠrir gildar ßstŠ­ur sÚr til afs÷kunar og metur [rÝkisskattstjˇri]2) ■a­ Ý hverju einst÷ku tilviki hva­ telja skuli gildar ßstŠ­ur Ý ■essu sambandi. Innan 30 daga frß og me­ nŠsta degi eftir pˇstlagningu ˙rskur­ar [rÝkisskattstjˇra]2) er heimilt a­ ßfrřja mati hans til yfirskattanefndar sem kve­ur upp endanlegan ˙rskur­.

(7) SÚ skattur samkvŠmt l÷gum ■essum vanreikna­ur mß gera skilaskyldum a­ila a­ grei­a vanskilafÚ sex ßr aftur Ý tÝmann, tali­ frß byrjun ■ess ßrs ■egar endurreikningur fer fram. Fari fram rannsˇkn ß skilum skilaskylds a­ila nŠr heimild til endurreiknings til sex ßra aftur Ý tÝmann, tali­ frß byrjun ■ess ßrs ■egar rannsˇkn hˇfst.

1)Sbr. 4. gr. laga nr. 133/2002. 2)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009.

Innheimta vanskilafjßr o.fl.
18. gr.

(1) VanskilafÚ, ßlag og sektir samkvŠmt l÷gum ■essum skal innheimt af innheimtumanni rÝkissjˇ­s Ý ■vÝ umdŠmi ■ar sem skuldari ß l÷gheimili e­a hefur starfsst÷­.

(2) VanskilafÚ, ßlag og sektir njˇta fjßrnßmsrÚttar Ý eignum skuldara.

(3) Innheimtuma­ur rÝkissjˇ­s skal senda skilagrein til [rÝkisskattstjˇra]1) yfir ■a­ fÚ er hann hefur mˇtteki­ samkvŠmt ßkvŠ­um ■essara laga. Innheimtu vanskilafÚ og ßlagi skal haldi­ a­greindu ß sÚrst÷kum reikningi ■ar til skilagrein berst frß skilaskyldum a­ila.

(4) Innheimtuma­ur rÝkissjˇ­s getur lßti­ l÷greglu st÷­va atvinnurekstur skilaskylds a­ila sem ekki gerir fullnŠgjandi skil ß skilafÚ e­a ßlagi skv. 17. gr. innan 15 daga tali­ frß eindaga e­a frß ˙rskur­i skattyfirvalda um vanskil og ßlag, me­ ■vÝ m.a. a­ setja starfsst÷­var, skrifstofur, ˙tib˙, tŠki og v÷rur undir innsigli ■ar til full skil hafa veri­ ger­.

1)Sbr. 84. gr. laga nr. 136/2009.

Refsingar.
19. gr.

(1) Skřri skattskyldur e­a grei­sluskyldur ma­ur af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi rangt e­a villandi frß einhverju ■vÝ er mßli skiptir um sta­grei­sluskil hans skal hann grei­a fÚsekt allt a­ tÝfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem vanrŠkt var grei­sla ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur tv÷faldri skattfjßrhŠ­inni. Stˇrfellt brot gegn ßkvŠ­i ■essu var­ar vi­ 1. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1).

(2) Hver sß skilaskyldur a­ili, sem af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi skřrir rangt e­a villandi frß einhverju ■vÝ er mßli skiptir um sta­grei­sluskil sÝn, hefur ekki haldi­ eftir sta­grei­slu af vaxtatekjum og ar­i samkvŠmt l÷gum ■essum eins og honum bar, hefur ekki afhent skilagreinar ß l÷gmŠltum tÝma e­a hefur ekki innt af hendi ■ß sta­grei­slu af vaxtatekjum og ar­i samkvŠmt l÷gum ■essum sem hann hefur haldi­ eftir e­a honum bar a­ halda eftir, skal grei­a fÚsekt allt a­ tÝfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem hann vanrŠkti a­ halda eftir e­a standa skil ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur tv÷faldri skattfjßrhŠ­inni nema ■yngri refsing liggi vi­ brotinu eftir 247. gr. almennra hegningarlaga*1). [FÚsektarlßgmark samkvŠmt ■essari mßlsgrein ß ekki vi­ hafi brot einskor­ast vi­ a­ standa ekki skil ß rÚttilega tilgreindri sta­grei­slu samkvŠmt skilagrein, enda hafi veri­ sta­in skil ß verulegum hluta skattfjßrhŠ­ar e­a mßlsbŠtur eru miklar.]2) ┴lag skv. 17. gr. dregst frß sektarfjßrhŠ­. Stˇrfellt brot gegn ßkvŠ­i ■essu var­ar vi­ 1. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1).

(3) Hafi skilaskyldur a­ili af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi vanrŠkt a­ halda bˇkhald skv. 10. gr. var­ar ■a­ brot vi­ refsißkvŠ­i laga um bˇkhald en vi­ 2. mgr. 262. gr. almennra hegningarlaga*1) sÚ um meiri hßttar brot a­ rŠ­a.

(4) Ef ma­ur af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi vanrŠkir tilkynningarskyldu sÝna skv. 11. gr., upplřsingaskyldu skv. 15. gr. vanrŠkir a­ veita upplřsingar e­a lßta Ý tÚ a­sto­, skilagreinar, skřrslur e­a g÷gn, svo sem ßkve­i­ er Ý l÷gum ■essum, skal hann sŠta sektum e­a [fangelsi allt a­ 2 ßrum.]1)

(5) Skřri skilaskyldur a­ili af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi rangt e­a villandi frß einhverju er var­ar skilaskyldu hans mß gera honum sekt ■ˇtt upplřsingarnar geti ekki haft ßhrif ß skilaskyldu hans e­a grei­sluskil. S÷mu refsingu var­ar ■a­ skattskyldan a­ila (rÚtthafa) sem lŠtur grei­a sÚr vaxtatekjur e­a ar­ samkvŠmt l÷gum ■essum, vitandi um a­ skilaskyldur a­ili hefur eigi haldi­ eftir sta­grei­slu af ■essum tekjum sem skylt er samkvŠmt l÷gum ■essum, e­a skřrir rangt e­a villandi frß einhverju er var­ar skilaskyldu e­a grei­sluskyldu vegna hans ■ˇtt upplřsingarnar geti ekki haft ßhrif ß ■essi skil.

(6) Ver­i brot ß 1. e­a 2. mgr. ßkvŠ­isins uppvÝst vi­ skipti dßnarb˙s skal grei­a ˙r b˙inu fÚsekt, allt a­ fjˇrfaldri ■eirri skattfjßrhŠ­ sem vanrŠkt var grei­sla ß og aldrei lŠgri fÚsekt en nemur skattfjßrhŠ­inni a­ vi­bŠttum helmingi hennar. ┴lag skv. 17. gr. dregst frß sektarfjßrhŠ­. SÚ svo ßstatt sem segir Ý 5. mgr. mß gera b˙inu sekt.

(7) Hver sß sem af ßsetningi e­a stˇrkostlegu hir­uleysi lŠtur skattyfirv÷ldum Ý tÚ rangar e­a villandi upplřsingar e­a g÷gn var­andi skilaskyldu annarra a­ila e­a a­sto­ar vi­ ranga e­a villandi skřrslugj÷f til skattyfirvalda skal sŠta ■eirri refsingu er segir Ý 1. e­a 2. mgr. ■essarar greinar.

(8) Tilraun til brota e­a hlutdeild Ý brotum ß l÷gum ■essum er refsiver­ eftir ■vÝ sem segir Ý III. kafla almennra hegningarlaga og var­ar fÚsektum allt a­ hßmarki ■vÝ sem ßkve­i­ er Ý ÷­rum ßkvŠ­um ■essarar greinar.

(9) Gera mß l÷ga­ila fÚsekt fyrir brot ß l÷gum ■essum ˇhß­ ■vÝ hvort broti­ megi rekja til saknŠms verkna­ar fyrirsvarsmanns e­a starfsmanns l÷ga­ilans. Hafi fyrirsvarsma­ur hans e­a starfsma­ur gerst sekur um brot ß l÷gum ■essum mß auk refsingar, sem hann sŠtir, gera l÷ga­ilanum sekt og sviptingu starfsrÚttinda, enda sÚ broti­ drřgt til hagsbˇta fyrir l÷ga­ilann e­a hann hafi noti­ hagna­ar af brotinu.

1)Sbr. 227. gr. laga nr. 82/1998. 2)Sbr. 6. gr. laga nr. 134/2005. *1)Sjß l÷g nr. 19/1940.

Mßlsme­fer­ og fyrningarreglur.
20. gr.

(1) Sektir skv. 19. gr. skulu ˙rskur­a­ar af yfirskattanefnd nema mßli sÚ vÝsa­ til [---]2) rannsˇknar og dˇmsme­fer­ar skv. [4. mgr.]1) Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins sendir yfirskattanefnd mßl til ˙rskur­ar. Vi­ me­fer­ mßla hjß yfirskattanefnd skal veita sakborningi fŠri ß a­ halda uppi v÷rnum. ┌rskur­ir yfirskattanefndar eru fullna­ar˙rskur­ir og fylgir ■eim ekki vararefsing.

(2) [Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 1. mgr. er skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins e­a l÷glŠr­um fulltr˙a hans heimilt a­ gefa a­ila kost ß a­ lj˙ka refsime­fer­ mßls me­ ■vÝ a­ grei­a sekt til rÝkissjˇ­s, enda sÚ tali­ a­ brot sÚ skřlaust sanna­, og ver­ur mßli ■ß hvorki vÝsa­ til [rannsˇknar l÷greglu]2) nÚ sektarme­fer­ar hjß yfirskattanefnd. Vi­ ßkv÷r­un sektar skal hafa hli­sjˇn af e­li og umfangi brota. Sektir geta numi­ frß 100 ■˙s. kr. til 6 millj. kr. A­ila skulu veittar upplřsingar um fyrirhuga­a sektarfjßrhŠ­ ß­ur en hann fellst ß a­ lj˙ka mßli me­ ■essum hŠtti. Sektarßkv÷r­un samkvŠmt ßkvŠ­i ■essu skal loki­ innan sex mßna­a frß ■vÝ a­ rannsˇkn skattrannsˇknarstjˇra lauk.

(3) Vararefsing fylgir ekki ßkv÷r­un skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins. Um innheimtu sekta sem ßkve­nar eru af skattrannsˇknarstjˇra gilda s÷mu reglur og um skatta samkvŠmt l÷gum ■essum, ■ar ß me­al um l÷gtaksrÚtt. Senda skal rÝkissaksˇknara skrß yfir mßl sem loki­ er samkvŠmt ■essu ßkvŠ­i. Telji rÝkissaksˇknari a­ saklaus ma­ur hafi veri­ lßtinn gangast undir sektarßkv÷r­un skv. 2. mgr. e­a mßlalok hafi veri­ fjarstŠ­ a­ ÷­ru leyti getur hann bori­ mßli­ undir dˇmara til ˇnřtingar ßkv÷r­un skattrannsˇknarstjˇra.]1)

(4) [HÚra­ssaksˇknari]2)3)4) fer me­ frumrannsˇkn [sakamßla]2) vegna brota ß l÷gum ■essum.*1) Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins getur vÝsa­ mßli til [rannsˇknar l÷greglu]2) af sjßlfsdß­um, svo og eftir ˇsk sakbornings ef hann vill ekki hlÝta ■vÝ a­ mßl hans ver­i afgreitt af yfirskattanefnd skv. 1. mgr.

(5) [Grei­slukr÷fu mß hafa uppi og dŠma Ý sakamßli vegna brota ß l÷gunum.]2)

(6) Sektir fyrir brot gegn l÷gum ■essum renna Ý rÝkissjˇ­. Um innheimtu sekta, er yfirskattanefnd ˙rskur­ar, gilda s÷mu reglur og um innheimtu vanskilafjßr og ßlags eftir l÷gum ■essum. Einnig mß beita ßkvŠ­um 4. mgr. 18. gr. eftir ■vÝ sem vi­ ß.

(7) S÷k skv. 19. gr. fyrnist ß sex ßrum mi­a­ vi­ upphaf rannsˇknar ß vegum skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins e­a rannsˇknarl÷greglu rÝkisins*2) enda ver­i ekki ˇe­lilegar tafir ß rannsˇkn mßls e­a ßkv÷r­un refsingar. [١ fyrnist s÷k skv. 19. gr. vegna tekna og eigna Ý lßgskattarÝkjum ß tÝu ßrum.]5)

1)Sbr. 7. gr. laga nr. 134/2005. 2)Sbr. 234. gr. laga nr. 88/2008. 3)Sbr. 5. gr. laga nr. 82/2011. 4)Sbr. 30. gr. laga nr. 47/2015. 5)Sbr. 10. gr. laga nr. 112/2016. ┴kvŠ­i­ gildir einnig um brot sem framin eru fyrir gildist÷ku laga ■essara, enda sÚ fyrningarfrestur ■eirra ekki hafinn. *1)1. mßlsl. 2. mgr. ß a­ falla brott, sbr. l÷g nr. 90/1996. *2)Or­in „rannsˇknarl÷greglu rÝkisins” eiga a­ vera „RÝkisl÷greglustjˇri“.

 [20. gr. a

(1) Til tryggingar grei­slu vŠntanlegrar kr÷fu um sta­grei­slu skatts ß fjßrmagnstekjur, fÚsektar og sakarkostna­ar Ý mßlum er sŠta rannsˇkn hjß skattrannsˇknarstjˇra rÝkisins er heimilt a­ krefjast kyrrsetningar hjß skatta­ila og ÷­rum ■eim sem r÷kstuddur grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 19. gr. beinist a­ ef hŠtta ■ykir ß a­ eignum ver­i ella skoti­ undan e­a ■Šr glatist e­a rřrni a­ mun, enda megi Štla a­ meint refsiver­ hßttsemi var­i vi­ 262. gr. almennra hegningarlaga.
 
(2) Tollstjˇri annast rekstur mßla skv. 1. mgr. Skattrannsˇknarstjˇri rÝkisins skal tilkynna tollstjˇra um mßl ■ar sem hann telur a­ rannsˇkn hans muni lei­a til ■ess a­ sta­grei­sla skatts ß fjßrmagnstekjur hjß skatta­ila ver­i hŠkku­ e­a honum e­a ÷­rum ■eim sem grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 19. gr. beinist a­ ver­i ger­ fÚsekt. Tollstjˇra er heimill a­gangur a­ ÷llum nau­synlegum upplřsingum og g÷gnum sem skattyfirv÷ld, fjßrmßlastofnanir og a­rir a­ilar b˙a yfir, sbr. 15. gr., og snerta rß­stafanir samkvŠmt ■essari grein. Um framkvŠmd og gildi kyrrsetningar fer sem um kyrrsetningu fjßrmuna almennt sÚ a­ rŠ­a, me­ ■eim undantekningum a­ tryggingu ■arf ekki a­ setja, mßl ■arf ekki a­ h÷f­a til sta­festingar kyrrsetningu og gj÷ld skal ekki grei­a fyrir rß­stafanirnar.
 
(3) Kyrrsetning fellur ni­ur ef rannsˇkn lei­ir ekki til ■ess a­ sta­grei­sla skatts ß fjßrmagnstekjur skatta­ila ver­i hŠkku­ e­a honum e­a ÷­rum ■eim sem r÷kstuddur grunur um refsiver­a hßttsemi skv. 19. gr. beinist a­ ver­i ger­ fÚsekt hvort sem er af skattyfirv÷ldum e­a fyrir dˇmi. Sß er kyrrsetning beinist a­ ß ■ß heimtingu ß a­ felldar ver­i ˙r gildi ■Šr rß­stafanir sem ger­ar hafa veri­ til tryggingar kyrrsetningunni. Kyrrsetning fellur ß sama hßtt ni­ur ef inntar eru af hendi ■Šr grei­slur sem kyrrsetning ß a­ tryggja.
 
(4) Leggja mß fyrir hÚra­sdˇm ßgreining um l÷gmŠti kyrrsetningarger­ar me­ sama hŠtti og greinir Ý 2. mgr. 102. gr. laga um me­fer­ sakamßla.]1)

1)Sbr. 3. gr. laga nr. 24/2011.
 

Uppgj÷r sta­grei­slu.
21. gr.

┴kvŠ­i VIII. kafla laga nr. 45/1987, um sta­grei­slu opinberra gjalda, me­ sÝ­ari breytingum, um ßkv÷r­un skatts af v÷xtum og ar­i, uppgj÷r sta­grei­slu af ■eim tekjum og innheimtu ■eirra skulu gilda eftir ■vÝ sem vi­ ß.

Regluger­arheimild.
22. gr.

[Rß­herra]1) getur me­ regluger­a) kve­i­ nßnar ß um framkvŠmd laga ■essara.

1)Sbr. 226. gr. laga nr. 126/2011. a)Sbr. regluger­ nr. 373/2001.

Gildistaka.
23. gr.

L÷g ■essi ÷­last ■egar gildi og koma til framkvŠmda 1. jan˙ar 1997.

┴kvŠ­i til brß­abirg­a sett me­ l÷gum nr. 133/1996.

(1) Vi­ ßkv÷r­un ß fjßrhŠ­ ßfallinna vaxta ß kr÷fu og ver­brÚf skal ■ess gŠtt a­ fŠra uppreikna­ ver­, ■.e. eftirst÷­vaver­, me­ ßf÷llnum ver­bˇtum og v÷xtum ß vi­komandi skjal vi­ grei­slu e­a fyrstu afborgun eftir 1. jan˙ar 1997.

(2) Uppreikna­ ver­ ß ver­brÚfum sem uppfylla skilyr­i um skrßningu ß Ver­brÚfa■ingi ═slands, sbr. V. kafla laga nr. 11/1993, skal mi­ast vi­ vegi­ me­altal vi­skipta Ý einst÷kum flokkum ver­brÚfa sem fram fara ß tÝmabilinu 15. nˇvember til 15. desember 1996 ß Ver­brÚfa■ingi ═slands, ■ar me­ talin tilkynnt vi­skipti fyrir sama tÝmabil.

(3) Uppreikna­ ver­ ß kr÷fu e­a ver­brÚfi sem ekki er skrß­ ß Ver­brÚfa■ingi ═slands, sbr. V. kafla laga nr. 11/1993, og ber lŠgri nafnvexti en 5% skal ßkvar­a­ sem nafnver­ kr÷funnar e­a eftirst÷­var ver­brÚfsins 31. desember 1996, a­ teknu tilliti til 5% ßv÷xtunar ß ßri til loka lßnstÝma. Ef rÚtthafi vaxta getur sřnt fram ß a­ ßv÷xtun kr÷fu e­a ver­brÚfs sÚ lŠgri en greinir Ý 1. mßlsl. ■essarar mßlsgreinar getur hann fari­ fram ß lei­rÚttingu til samrŠmis vi­ raunverulega ßv÷xtun. SlÝk lei­rÚtting skal ger­ vi­ ßlagningu a­ tekjußri li­nu. Ůannig ßkvar­a­ og uppreikna­ ver­mŠti kr÷fu e­a ver­brÚfs telst upphafsver­ 1. jan˙ar 1997 vi­ sta­grei­slu fjßrmagnstekna. Krafa e­a ver­brÚf sem bera nafnvexti 5% e­a hŠrri skulu skattl÷g­ samkvŠmt ■vÝ.

(4) Skuldavi­urkenningar, sem teknar eru sem grei­sla s÷luandvir­is samkvŠmt kaupsamningi og eru Ý eigu seljanda, skulu metnar ß uppreiknu­u ver­i Ý ßrslok 1996, sbr. ■ˇ 2. mßlsl. lokamßlsgreinar 5. gr. 

┴kvŠ­i til brß­abirg­a sett me­ l÷gum nr. 70/2009.

(1) Frß og me­ 1. j˙lÝ 2009 skal skilaskyldum a­ilum skv. 3. gr. skylt a­ halda eftir 15% skatti af sta­grei­sluskyldum fjßrmagnstekjum skattskyldra a­ila, sbr. 2. gr., sem til falla eftir 1. j˙lÝ 2009 af eldri kr÷fum, sem og kr÷fum sem stofna­ er til eftir ■a­, sbr. 4. og 5. gr. Af fjßrmagnstekjum sem falla til fyrir 1. j˙lÝ 2009 reiknast 10% fjßrmagnstekjuskattur. [Rß­herra]1) er heimilt a­ setja Ý regluger­ nßnari reglur um framkvŠmd ■essa ßkvŠ­is. 

(2) Ůrßtt fyrir ßkvŠ­i 5. gr. laga ■essara skal gjalddagi grei­slutÝmabils frß og me­ 1. jan˙ar til 30. j˙nÝ 2009 vera 20 j˙lÝ 2009 og eindagi 15 d÷gum sÝ­ar.

1)Sbr. 226. gr. laga nr. 126/2011.


 

Fara efst ß sÝ­una ⇑