Skattalagasafn rÝkisskattstjˇra 27.7.2017 14:42:06

L÷g nr. 108/2007 (slˇ­: www.skattalagasafn.is?log=108.2007.0)
Ξ Valmynd

┌r l÷gum
nr. 108/2007, um ver­brÚfavi­skipti.*1)

*1)Sbr. l÷g nr. 48/2013.

Or­skřringar.
2. gr.

(1) ═ l÷gum ■essum merkir:

  1. FjßrmßlafyrirtŠki: FyrirtŠki samkvŠmt skilgreiningu laga um fjßrmßlafyrirtŠki.
  2. Fjßrmßlagerningur:
    1. Ver­brÚf, ■.e. ■au framseljanlegu ver­brÚf sem hŠgt er a­ eiga vi­skipti me­ ß fjßrmagnsmarka­i, a­ undanskildum grei­sluskj÷lum, svo sem:
      1. hlutabrÚf Ý fyrirtŠkjum og ÷nnur ver­brÚf sem eru Ýgildi hlutabrÚfa Ý fyrirtŠkjum, sameignarfÚl÷gum e­a ÷­rum l÷ga­ilum og heimildarskÝrteini fyrir hlut,
      2. skuldabrÚf e­a skuld ß ver­brÚfaformi, ■.m.t. heimildarskÝrteini vegna slÝkra ver­brÚfa,
      3. ÷nnur ver­brÚf sem veita rÚtt til a­ kaupa e­a selja ver­brÚf e­a lei­a til uppgj÷rs Ý rei­ufÚ sem rŠ­st af ver­brÚfum, gjaldmi­lum, v÷xtum e­a ßv÷xtunarkr÷fum, hrßv÷rum e­a ÷­rum vÝsit÷lum e­a mŠlikv÷r­um.
    2. Peningamarka­sskj÷l, ■.e. ■eir flokkar gerninga sem vi­skipti fara venjulega fram me­ ß peningamarka­i, svo sem rÝkisvÝxlar, innlßnsskÝrteini og vi­skiptabrÚf a­ undanskildum grei­sluskj÷lum.
    3. HlutdeildarskÝrteini.
    4. ValrÚttarsamningar, framtÝ­arsamningar, skiptasamningar, framvirkir vaxtarsamningar og a­rar aflei­ur sem byggjast ß ver­brÚfum, gjaldmi­lum, v÷xtum, ßv÷xtunarkr÷fu, ÷­rum aflei­um, fjßrhagslegum vÝsit÷lum e­a fjßrhagslegum vi­mi­um sem gera mß upp efnislega e­a me­ rei­ufÚ.
    5. Hrßv÷ruaflei­ur.
    6. Aflei­ur til yfirfŠrslu lßnaßhŠttu.
    7. Samningar um fjßrhagslegan mismun.
    8. A­rar aflei­ur sem ekki falla undir d–g-li­ en hafa s÷mu eiginleika og ■Šr aflei­ur.
  3. Eignastřring: Stjˇrnun ver­brÚfasafns Ý samrŠmi vi­ fjßrfestingarstefnu sem er fyrirframßkve­in af vi­skiptavini.
  4. Fjßrfestingarrß­gj÷f: Persˇnulegar rß­leggingar til vi­skiptavinar Ý tengslum vi­ fjßrmßlagerninga, hvort sem er a­ frumkvŠ­i vi­skiptavinarins e­a ■ess sem ■jˇnustuna veitir.
  5. Taka fjßrmßlagerninga til vi­skipta: Sam■ykki kauphallar ß a­ vi­skipti me­ fjßrmßlagerninga hefjist ß skipulegum ver­brÚfamarka­i a­ uppfylltum reglum hennar skv. 22. gr. laga um kauphallir.
  6. Marka­storg fjßrmßlagerninga (MTF): Marghli­a vi­skiptakerfi sem starfrŠkt er af fjßrmßlafyrirtŠki e­a kauph÷ll sem lei­ir saman kaupendur og seljendur fjßrmßlagerninga, Ý samrŠmi vi­ ˇfrßvÝkjanlegar reglur ■ess, ■annig a­ til samninga stofnast Ý samrŠmi vi­ IV. kafla.
  7. Skipulegur ver­brÚfamarka­ur: Marka­ur me­ fjßrmßlagerninga samkvŠmt skilgreiningu laga um kauphallir.
  8. Kauph÷ll: Rekstrara­ili skipulegs ver­brÚfamarka­ar samkvŠmt skilgreiningu laga um kauphallir.
  9. Fagfjßrfestar: Me­ fagfjßrfestum er ßtt vi­ vi­skiptavini sem b˙a yfir reynslu, ■ekkingu og sÚrfrŠ­ikunnßttu til a­ taka sjßlfir ßkvar­anir um fjßrfestingar og meta ßhŠttuna sem ■eim fylgir. Eftirfarandi a­ilar teljast fagfjßrfestar:
    1. L÷ga­ilar, hÚr ß landi e­a erlendis, sem hafa starfsleyfi e­a sinna l÷gbundinni starfsemi ß fjßrmßlam÷rku­um, ■.m.t. fjßrmßlafyrirtŠki og fyrirtŠki tengd fjßrmßlasvi­i, vßtryggingafÚl÷g, sjˇ­ir um sameiginlega fjßrfestingu og rekstrarfÚl÷g ■eirra, lÝfeyrissjˇ­ir og rekstrarfÚl÷g ■eirra eftir ■vÝ sem vi­ ß, seljendur hrßv÷ru og hrßv÷ruaflei­na, sta­bundnir a­ilar og a­rir stofnanafjßrfestar.
    2. Stˇr fyrirtŠki sem uppfylla a.m.k. tv÷ af eftirfarandi skilyr­um:
      1. heildartala efnahagsreiknings er 1.847 millj. kr. e­a hŠrri,
      2. hrein ßrsvelta er 3.695 millj. kr. e­a meiri,
      3. eigi­ fÚ er 185 millj. kr. e­a meira.

               FjßrhŠ­ir samkvŠmt ■essum li­ eru grunnfjßrhŠ­ir sem eru bundnar gengi evru (EUR) 3. jan˙ar 2007 (92,37).

    1. RÝkisstjˇrnir og sveitarstjˇrnir, se­labankar og al■jˇ­astofnanir, svo sem Al■jˇ­a¬gjaldeyrissjˇ­urinn, Se­labanki Evrˇpu, Fjßrfestingarbanki Evrˇpu og a­rar sambŠrilegar al■jˇ­astofnanir.
    2. A­rir stofnanafjßrfestar sem hafa ■a­ a­ a­alstarfi a­ fjßrfesta Ý fjßrmßlagerningum, ■.m.t. a­ilar sem fßst vi­ ver­brÚfun eigna e­a ÷nnur fjßrm÷gnunarvi­skipti.
    3. A­ilar sem sam■ykktir hafa veri­ sem fagfjßrfestar ß grundvelli 24. gr.
  1. Vi­urkenndur gagna­ili: A­ili sem fellur undir a-, b- og c-li­ skilgreiningar ß fagfjßrfestum.
  2. Almennur fjßrfestir: Fjßrfestir sem ekki er fagfjßrfestir.
  3. Opinber fjßrfestingarrß­gj÷f: Greining e­a samantekt upplřsinga sem felur Ý sÚr rß­leggingu um kaup e­a s÷lu ß fjßrmßlagerningum e­a leggur til fjßrfestingarstefnu, me­ beinum e­a ˇbeinum hŠtti, sem var­ar einn e­a fleiri fjßrmßlagerninga e­a ˙tgefendur ■eirra og Štlu­ er almenningi e­a er lÝkleg til a­ ver­a a­gengileg almenningi, svo sem ef henni er dreift til stˇrs hˇps manna.
  4. Vi­urkennd marka­sframkvŠmd: FramkvŠmd sem e­lilegt er a­ gera rß­ fyrir a­ sÚ vi­h÷f­ ß einum e­a fleiri fjßrmßlam÷rku­um og Fjßrmßlaeftirliti­ hefur vi­urkennt me­ ■eim hŠtti sem kve­i­ er ß um Ý regluger­ sem sett skal ß grundvelli 118. gr.
  5. Innmi­lari: FjßrmßlafyrirtŠki sem skipulega, reglulega og kerfisbundi­ ß Ý vi­skiptum fyrir eigin reikning me­ ■vÝ a­ framkvŠma fyrirmŠli vi­skiptavina utan vi­ skipulega ver­brÚfamarka­i og marka­storg fjßrmßlagerninga (MTF).

(2) Rß­herra skal Ý regluger­a) setja nßnari ßkvŠ­i um skilgreiningu hugtakanna fjßrmßlagerningur, fjßrfestingarrß­gj÷f og innmi­lari.

a)Sbr. regluger­ nr. 994/2007.

- - - - - - -
 

VII. kafli.
Reglulegar upplřsingar ˙tgefanda.

Gildissvi­.
55. gr.

(1) ┴kvŠ­i kafla ■essa gilda um ˙tgefendur ver­brÚfa, sem tekin hafa veri­ til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i, me­ ═sland sem heimarÝki skv. 3. gr.

(2) ┌tgefandi ver­brÚfa, sem tekin hafa veri­ til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i ß ═slandi, me­ heimarÝki Ý ÷­ru rÝki ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu en ═slandi, skal veita hli­stŠ­ar reglulegar upplřsingar og kafli ■essi mŠlir fyrir um Ý samrŠmi vi­ bindandi opinber fyrirmŠli heimarÝkis sÝns.
 

Undan■ßgur.
56. gr.

(1) ┴kvŠ­i kafla ■essa gilda ekki um rÝki ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, sveitarfÚl÷g e­a sambŠrileg svŠ­is- e­a sta­aryfirv÷ld ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu, opinbera al■jˇ­lega a­ila sem a.m.k. eitt rÝki innan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins ß a­ild a­, se­labanka ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu e­a Se­labanka Evrˇpu.

(2) ┴kvŠ­i kafla ■essa gilda ekki um ˙tgefanda skuldabrÚfa ef eing÷ngu skuldabrÚf hans hafa veri­ tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i og nafnver­ eininga skuldabrÚfanna er a­ minnsta kosti jafngilt [100.000 evrum]1). [FjßrhŠ­ir Ý ■essum kafla eru reikna­ar mi­a­ vi­ opinbert vi­mi­unargengi evru (kaupgengi) eins og ■a­ er skrß­ hverju sinni]1).

(3) ┴kvŠ­i kafla ■essa gilda ekki um ver­brÚfasjˇ­i e­a fjßrfestingarsjˇ­i samkvŠmt l÷gum um ver­brÚfasjˇ­i og fjßrfestingarsjˇ­i ■egar um er a­ rŠ­a hlutdeildarskÝrteini.

(4) ┴kvŠ­i kafla ■essa gilda ekki um ˙tgefendur vegna peningamarka­sskjala me­ binditÝma sem er skemmri en 12 mßnu­ir.

(5) ┴kvŠ­i 58. gr. gildir ekki um ˙tgefanda sem var ■egar ß skipulegum ver­brÚfamarka­i 31. desember 2003 og sem eing÷ngu gefur ˙t skuldabrÚf sem heimarÝki ˙tgefandans e­a eitt af svŠ­is- e­a sta­aryfirv÷ldum ■ess rÝkis ßbyrgist skilyr­islaust og ˇafturkallanlega.

[(6) Ůrßtt fyrir 2. mgr. ■essarar greinar gilda 57., 58. og 59. gr. ekki um ˙tgefendur sem gefa eing÷ngu ˙t skuldabrÚf, ■ar sem nafnver­ hverrar einingar er a­ jafnvir­i 50.000 evra e­a minna. Ef skuldabrÚfin eru Ý ÷­rum gjaldmi­li en evru skal nafnver­ hverrar einingar ß ˙tgßfudegi jafngilda a.m.k. 50.000 evrum. Gildir ■etta um skuldabrÚf sem hafa veri­ tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i fyrir gildist÷ku laga ■essara svo framarlega sem ■au eru ˙tistandandi.]1)

1)Sbr. 12. gr. laga nr. 48/2013.
 

┴rsreikningur.
57. gr.

     ┌tgefandi ver­brÚfa skal birta opinberlega ßrsreikning, e­a samstŠ­ureikning ef vi­ ß, eins fljˇtt og au­i­ er eftir lok reikningsßrsins og eigi sÝ­ar en fjˇrum mßnu­um frß lokum ■ess. ┌tgefanda ber a­ tryggja a­ ßrsreikningur, e­a samstŠ­ureikningur ef vi­ ß, sÚ a­gengilegur almenningi Ý a­ minnsta kosti fimm ßr.
 

┴rshlutareikningur vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins.
58. gr.

     ┌tgefandi hlutabrÚfa og/e­a skuldabrÚfa skal birta opinberlega ßrshlutareikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins ef vi­ ß, eins fljˇtt og au­i­ er eftir lok ■ess tÝmabils, ■ˇ eigi sÝ­ar en tveimur mßnu­um frß lokum ■ess. ┌tgefanda ber a­ tryggja a­ ßrshlutareikningurinn, e­a samstŠ­ureikningurinn ef vi­ ß, sÚ a­gengilegur almenningi Ý a­ minnsta kosti fimm ßr.
 

Greinarger­ frß stjˇrn.
59. gr.

(1) ┌tgefandi hlutabrÚfa skal ß fyrstu sex mßnu­um reikningsßrsins og aftur ß sÝ­ari sex mßnu­um reikningsßrsins birta opinberlega greinarger­ frß stjˇrn ˙tgefandans. Greinarger­ frß stjˇrn skal fela Ý sÚr skřringu ß mikilvŠgum atbur­um og vi­skiptum sem ßtt hafa sÚr sta­ ß vi­komandi tÝmabili og lřsingu ß ßhrifum ■eirra ß fjßrhagsst÷­u ˙tgefanda, og dˇtturfÚlaga hans ef vi­ ß, auk almennrar lřsingar ß fjßrhagsst÷­u og rekstrarafkomu ˙tgefanda, og dˇtturfÚlaga hans ef vi­ ß, ß vi­komandi tÝmabili.

(2) Greinarger­ina skal birta ß tÝmabilinu frß tÝu vikum eftir a­ vi­komandi sex mßna­a tÝmabil hefst ■anga­ til sex vikum ß­ur en ■vÝ lřkur og skal efni hennar nß yfir tÝmabili­ frß upphafi vi­komandi sex mßna­a tÝmabils fram til birtingardags greinarger­arinnar.

(3) ┌tgefanda, sem ß grundvelli laga, reglna skipulegs ver­brÚfamarka­ar e­a a­ eigin frumkvŠ­i birtir ßrshlutareikning vegna fyrstu ■riggja og fyrstu nÝu mßna­a reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikninga vegna s÷mu tÝmabila ef vi­ ß, Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga um ßrsreikninga, er ekki skylt a­ birta greinarger­ frß stjˇrn ˙tgefandans.
 

Efni ßrsreiknings og ßrshlutareiknings.
60. gr.

     ┌tgefendur ver­brÚfa me­ skrß­a skrifstofu ß ═slandi skulu semja ßrsreikning, e­a samstŠ­ureikning ef vi­ ß, og ßrshlutareikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins ef vi­ ß, Ý samrŠmi vi­ l÷g um ßrsreikninga.
 

┌tgefandi me­ skrß­a skrifstofu Ý rÝki utan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins.
61. gr.

(1) ┌tgefanda me­ skrß­a skrifstofu Ý rÝki utan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins er heimilt a­ semja ßrsreikning, e­a samstŠ­ureikning ef vi­ ß, ßrshlutareikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins ef vi­ ß, og greinarger­ frß stjˇrn samkvŠmt bindandi opinberum fyrirmŠlum Ý ■vÝ rÝki ■ar sem hann er me­ skrß­a skrifstofu ef fyrirmŠlin eru hli­stŠ­ ßkvŠ­um laga um ßrsreikninga. ┌tgefanda er jafnframt heimilt a­ fylgja bindandi opinberum fyrirmŠlum Ý ■vÝ rÝki ■ar sem hann er me­ skrß­a skrifstofu um ßrshlutareikning fyrir fyrstu ■rjß og fyrstu nÝu mßnu­i reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikninga vegna s÷mu tÝmabila ef vi­ ß, ef fyrirmŠlin eru hli­stŠ­ Ýslenskum reglum um samsvarandi ßrshlutareikninga sem gilda mundu gagnvart honum vŠri ˙tgefandinn me­ skrß­a skrifstofu ß ═slandi.

(2) Ef bindandi opinber fyrirmŠli rÝkis ■ar sem ˙tgefandi er me­ skrß­a skrifstofu eru ekki hli­stŠ­ ßkvŠ­um laga um ßrsreikninga skal ˙tgefandi semja ßrsreikning, e­a samstŠ­ureikning ef vi­ ß, ßrshlutareikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins, e­a samstŠ­ureikning vegna fyrstu sex mßna­a reikningsßrsins ef vi­ ß, og greinarger­ frß stjˇrn me­ sama hŠtti og hli­stŠ­ir ˙tgefendur me­ skrß­a skrifstofu ß ═slandi.

(3) ┴rsreikningaskrß metur hvort kr÷fur samkvŠmt ßkvŠ­um rÝkis utan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins eru hli­stŠ­ar ßkvŠ­um laga um ßrsreikninga.
 

 Opinber birting og ßbyrg­.
62. gr.

(1) ┌tgefandi skal birta almenningi ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu upplřsingar samkvŠmt kafla ■essum eins fljˇtt og au­i­ er og ß jafnrŠ­isgrundvelli. Samhli­a opinberri birtingu skal ˙tgefandinn senda upplřsingarnar til Fjßrmßlaeftirlitsins.

(2) Fjßrmßlaeftirlitinu er heimilt a­ birta upplřsingar sem ger­ar hafa veri­ opinberar ß heimasÝ­u sinni.

(3) ┴byrg­ ß ■vÝ a­ upplřsingar skv. 57.–59. gr. sÚu teknar saman og ger­ar opinberar hvÝlir ß ˙tgefanda.
 

Mi­lŠg var­veisla.
63. gr.

     ┌tgefandi skal senda allar upplřsingar sem birtar eru opinberlega samkvŠmt kafla ■essum samhli­a til Fjßrmßlaeftirlitsins, e­a a­ila sem Fjßrmßlaeftirliti­ tilnefnir, til mi­lŠgrar var­veislu, sbr. 136. gr. laga ■essara.
 

Tungumßl.
64. gr.

(1) Ef ver­brÚf ˙tgefanda hafa einungis veri­ tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i ß ═slandi skal ˙tgefandi birta upplřsingar samkvŠmt kafla ■essum ß Ýslensku e­a ÷­ru ■vÝ tungumßli sem Fjßrmßlaeftirliti­ sam■ykkir.

(2) Ef ver­brÚf ˙tgefanda hafa veri­ tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i ß ═slandi og Ý einu e­a fleiri a­ildarrÝkjum Evrˇpska efnahagssvŠ­isins skal ˙tgefandi birta upplřsingar samkvŠmt kafla ■essum ß Ýslensku, e­a ÷­ru ■vÝ tungumßli sem Fjßrmßlaeftirliti­ sam■ykkir, og anna­hvort ß ensku e­a ÷­ru ■vÝ tungumßli sem l÷gbŠr stjˇrnv÷ld gistirÝkjanna sam■ykkja, a­ vali ˙tgefanda.

(3) Ef ver­brÚf ˙tgefanda hafa veri­ tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i Ý einu e­a fleiri rÝkjum ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu en ekki ß ═slandi skal ˙tgefandi birta upplřsingar samkvŠmt kafla ■essum ß ensku e­a ÷­ru ■vÝ tungumßli sem l÷gbŠr stjˇrnv÷ld gistirÝkjanna sam■ykkja, a­ vali ˙tgefanda. Ef Fjßrmßlaeftirliti­ ˇskar eftir ■vÝ skal ˙tgefandi jafnframt birta upplřsingarnar ß ensku e­a ÷­ru ■vÝ tungumßli sem Fjßrmßlaeftirliti­ sam■ykkir, a­ vali ˙tgefanda.

(4) Ef ver­brÚf ˙tgefanda eru tekin til vi­skipta ß skipulegum ver­brÚfamarka­i ßn sam■ykkis ˙tgefanda hvÝla skyldur 1.–3. mgr. ekki ß ˙tgefanda heldur ■eim a­ila sem ˇska­ hefur eftir t÷ku brÚfanna til vi­skipta ßn sam■ykkis ˙tgefanda.
 

Regluger­.
65. gr.

     Rß­herra er heimilt a­ setja nßnari ßkvŠ­i vegna kafla ■essa Ý regluger­, ■ar ß me­al um me­ hva­a hŠtti ßrsreikningur og ßrshlutareikningur skulu vera a­gengilegir almenningi, sbr. 57. og 58. gr., hva­a kr÷fur samkvŠmt ßkvŠ­um rÝkis utan Evrˇpska efnahagssvŠ­isins eru hli­stŠ­ar ßkvŠ­um laga um ßrsreikninga, sbr. 61. gr., og um framkvŠmd opinberrar birtingar, sbr. 62. gr.a)

a)Sbr. reglug. nr. 707/2008.

- - - - - - -
 

Almennt eftirlit.
1. og 2. mgr. 133. gr.

(1) Fjßrmßlaeftirliti­ hefur eftirlit me­ framkvŠmd laga ■essara og reglna settra samkvŠmt ■eim. Um heimildir ■ess fer samkvŠmt ßkvŠ­um kafla ■essa og ßkvŠ­um laga um opinbert eftirlit me­ fjßrmßlastarfsemi. ┴rsreikningaskrß kannar hvort upplřsingar skv. VII. kafla eru samdar Ý samrŠmi vi­ vi­eigandi reikningsskilareglur.

(2) ═ tengslum vi­ athugun tiltekins mßls er Fjßrmßlaeftirlitinu heimilt a­ krefja einstaklinga og l÷ga­ila um allar upplřsingar og g÷gn sem ■a­ telur nau­synleg. Fjßrmßlaeftirliti­ getur kalla­ til skřrslugjafar einstaklinga sem ■a­ telur b˙a yfir upplřsingum um tilteki­ mßl. LagaßkvŠ­i um ■agnarskyldu takmarka ekki skyldu til ■ess a­ veita upplřsingar og a­gang a­ g÷gnum samkvŠmt ■essari grein.
 

Fara efst ß sÝ­una ⇑